Glemt log på?   Registrer  

Lanternefest

I november tænder vi lys i mørket.

Lanternefesten er elsket. Inden festen laver vi smukke lanterner, skråler lanteternesangene om lys, og sol og måne og stjerner på vores vej.

I denne periode kigger den gamle vægter Morten forbi og ser om vi rydder op (!!). Før festen bager vi småkager med sol, måne og stjerner.

Det hænder at Morten snuser sig frem til dem. Og så er de væk.

Selve lanternefesten holder vi på en kold og mørk (og ofte blæsende) aften efter lukketid sammen med forældre og søskende. Alle lanterner er tændt og sammen går vi gennem Dyssekilde i Torup og lyser og synger.

Til sidst synger vi Morten-sangen. Mange gange. Og til sidst kommer han gående med sin gamle lanterne og en sæk med - - - vores småkager! Nu da vi var så gode til at rydde op.

Og herefter går vi alle hver til sit. Hjem til varmen