Høsttemaet starter i august.
Vi plukker og høster bær og frugter, og tager gerne mod overskud af frugt og grønt; æbler, brombær, hyben.... Vi laver syltetøj og æblerne bliver til æblemost. Børnehaven pyntes med korn, frugt og grønt. Børnene maler mel på håndkværnen og inden høstfesten kærner vi smør til det hjemmebagte brød. Vi synger høstsange og sanglege.
HØSTFESTEN holder vi i september. Forældrene har en grøntsag eller frugt med til pynt, samt en ret til det fælles høstmåltid. De ældste børn går på marken og laver høstkrans og imens pyntes huset. Høstkransen hænges op, børn og voksne klæder sig som bondedrenge- og piger, vi synger og herefter samles vi til det fælles måltid.