Glemt log på?   Registrer  

Jul

Det første lys vi tænder. ♪♪

Se blot, hvor klart det brænder.

Fortæller os, at tiden går,

Og julen snart vi når”

- sådan starter vi julesamlingen hver dag i december – og til sidst, er der ikke flere lys…

I december flytter Kasper Langben ind i børnehaven, og han finder på nissestreger hver dag! Gudskelov flytter nissen Julius ind på loftet. Han er mere fornuftig - han skriver breve til os om nisse- og børneliv i børnehaven. Også Marius og Mor Karen flytter ind i børnehaven.

Børnehaven er pyntet og i det kreative værksted produceres julepynt hele måneden.

Vi starter juletemaet med en fælles juleskovtur, og i december besøger vi Torup Kirke, hvor præst Lotte Grønborg fortæller om juleevangeliet. Bagefter er der ”Jul på høloftet” i børnehaven: Vi har halm på gulvet og får serveret dejlig risengrød. 

Inden vi holder juleferie inviteres forældre og børn til ADVENTSSPIRAL. Vi mødes i Dyssekildes fælleshus efter lukketid til en stemningsfuld time med sang og fordybelse.